Wellness & Massage

Japansk lifting

Behandlingen starter med en afrensning af ansigtet, hvorefter der lægges en algemaske, og mens den virker, gives der en hovedbundsmassage. Til behandlingen anvendes hybenkerneolie, som giver huden tilskud af vitaminer og Retin A, som har en regenererende virkning på cellevævet i ansigtet.


Herefter foretages akupressur i ansigtet og ansigtsmassage, som mindsker rynker, virker udrensende og stimulerer organerne. Behandlingen afsluttes med påføring af en regenererende maske og øjencreme, samt stimulering af huden omkring øjnene.


Japansk lifting afspænder ansigtets muskler, og giver ansigtet en varm glød og frisk udstråling, samt optimerer den naturlige udrensning og giver mentalt velvære.

Fysiologisk massage og cupping

Massagen gives som fysiologisk massage og/eller cupping massage. Behandlingen fastlægges efter aftale, så der fokuseres på dine behov, afhængigt af om der er konkrete problemer, eller der blot ønskes en afslappende massage.


Fysiologisk massage er en traditionel massageform. Cupping massage gives ved anvendelse af sugekopper, og er en yderst effektiv massageform.


En helkropsmassage, hvor behandlingen består af massage af ben (forside/bagside), hele ryggen, nakke, skuldre, arme og ansigt, tager 75 min. Der kan vælges massage i 25 eller 55. min, hvor der fokuseres på specifikke områder.


Kan efter aftale kombineres med akupunktur eller zoneterapi.


Afklædning i nødvendigt omfang, kroppen dækkes med lagen & håndklæde, og kun det område der masseres er fritliggende. Der masseres med en neutral olie.

Hotstone massage

Hot Stone massage er en blid massageform der giver varme og afslapning til krop og sjæl. Indianerne brugte den til terapeutiske formål, i dag bruges massageformen til afspænding og velvære.


Hot Stone massage løsner op for spændinger, hvor varmen er meget effektiv til at løsne de spændte muskler. Det hjælper også til afspænding i stressede perioder, hvor kroppen har svært ved at løsne op for spændingerne selv.


Hot Stone massage er god for dig der er stresset, har muskelspændinger og/eller ømme og stive muskler.


Afklædning i nødvendigt omfang, kroppen dækkes med lagen & håndklæde, og kun det område der masseres er fritliggende. Der masseres med en neutral olie.


Til forside